10 Gode Råd Til Design af Rapporter Som Du Bør Følge I 2019

By Rasmus, Aug 01, 2019

report design

Ser dine rapporter sådan her ud?

via GIPHY

Teksttungt indhold, ingen diagrammer eller grafikker, så kedeligt at læse som det er at lave?

Frygt ikke, min ven. Med et par enkle designtricks kan du forvandle sådanne teksttunge rapporter til tilgængelige, engagerende dokumenter, der er spændende at læse (ligesom dette moderne rapportdesign nedenfor).

report design

I dag vil jeg give dig nogle grundlæggende tips som kan hjælpe dig med at lave rapporter, der er lige så smukke, som de er funktionelle. Nu vil vi gennemgå 10 gode rapportdesign råd, der havde stor betydning for rapportdesign i 2018:

  1. Skab balance mellem tekst og grafikker for at gøre dine oplysninger let at fordøje.
  2. Brug en enkelt fremhævningsfarve for at henlede opmærksomheden på de vigtigste oplysninger.
  3. Tydeliggør dit teksthierarki for at gøre din rapport let at navigere.
  4. Integrér din branding for at lave et sammenhængende rapportdesign.
  5. Visualisér dine data ved hjælp af søjlediagrammer, linjediagrammer, boblediagrammer og cirkeldiagrammer.
  6. Brug et 2-kolonne layout for en optimal læsbarhed.
  7. Efterlad masser af blanktegn i dit rapportdesign.
  8. Anvend de samme motiver på hver side af dit rapportdesign.
  9. Brug farveblokke til at gruppere relateret information.
  10. Medtag et bilag med detaljerede tabeller og grafer.

Når du føler dig selvsikker og inspireret, kan du tage et kig på vores side med rapportskabeloner for at komme i gang med at designe din egen helt egen unikke rapport!

1. Skab balance mellem tekst og grafikker for at gøre dine oplysninger let at fordøje

Som mennesker er vi meget bedre til at forstå information præsenteret i en visuel form end i en skriftlig form. Så når du er i gang med at designe en teksttung rapport, skal du prøve at finde nogle muligheder for at omdanne tekst til grafikker for at gøre dine oplysninger mere spændende og lettere at fordøje. Undgå at bruge ord, hvis de selv samme oplysninger kan præsenteres visuelt.

Skab en 50/50 balance mellem tekst og billeder. Mindst halvdelen af hver side skal være dedikeret til grafikker som kort, diagrammer og nyttige billeder.

report design

Som med dette enkle rapportdesign ovenfor, skal hvert tekstsegment i rapporten ledsages af en repræsentativ grafik. Grafikken skal kommunikere størstedelen af informationen, og den ledsagende tekst skal angive de vigtigste punkter.

Selv hvis din rapport kræver en mere teksttung tilgang, kan du prøve at sprede billedmateriale ud mellem de længere tekstafsnit. At udskifte tekst med grafikker hjælper med at holde dine læsere engagerede på alle sider.

report design

Bare husk at funktionalitet altid bør komme først. Grafikker skal bruges til at forbedre forståelsen – til at kategorisere, fremhæve og understrege information – ikke kun for at adskille teksten. Vælg grafikker, der gør dit indhold lettere at forstå.

2. Brug en enkelt fremhævningsfarve for at henlede opmærksomheden på de vigtigste oplysninger

Farve er et af de vigtigste elementer i ethvert design.

Udover at spille en rolle i det overordnede udseende og design, kan farve endda bruges til at kontrollere hvad vores læsere kigger på. Vi kan bruge stærke farver til at henlede vores læsers opmærksomhed på de vigtigste fakta og figurer, som efter vores mening er særligt vigtige.

Som vist i det moderne rapportdesign nedenfor er farve et kraftfuldt værktøj til at fremhæve vigtige datapunkter og henlede opmærksomheden på rapportoverskrifterne.

report design

Bare sørg for at bruge fremhævningsfarver med tilbageholdenhed. Mange lyse, kontrasterende farver vil konkurrere med hinanden og overvælde sanserne og distrahere fra den meddelelse eller det budskab, du prøver at kommunikere.

Valget af en enkelt fremhævningsfarve vil forbedre dine læseres forståelse og vil også hjælpe med at skabe en klar og læsevenlig rød tråd gennem dit dokument.

3. Tydeliggør dit teksthierarki for at gøre din rapport let at navigere

Ligesom vi kan bruge farve til at fortælle vores læsere, hvad de skal se på først, kan vi bruge tekststørrelse til at fortælle dem, hvad de skal læse først.

Dette er præcis hvad et typografisk hierarki handler om – størrelse og styling af tekst, så læsere let kan navigere gennem vores rapporter med et hurtigt blik.

report design

Teksthierarkiet i hver en rapport bør mindst have tre forskellige niveauer, og dette hierarki skal anvendes på hele dokumentet. Der bør helst anvendes forskellige stilarter til:

  • Overskrifter
  • Undertitler 
  • Brødtekst

Som vist i rapportdesignet nedenfor, skal overskrifter være store, fede og en smule stiliseret, for at fange din læsers opmærksomhed. Undertitler skal være lidt mindre i størrelse og lidt mindre stiliserede. Ens brødtekst stilart bør være en minimal stil, og den skal være meget letlæselig.

report design

Tag et kig på vores vejledning til valg af skrifttyper for at finde ud af mere om hvordan du skaber et godt teksthierarki.

4. Integrér din branding for at lave et sammenhængende rapportdesign

Normalt er det en god ide at tage din virksomheds branding i betragtning, når du laver dine rapporter.

Anvendelse af dine brandelementer kan hjælpe dig med at opretholde et enkelt visuelt tema hele vejen fra start til slutning. Dette er faktisk meget vigtigt i designprocessen af en god rapport, hvis du ønsker, at det skal ligne et sammenhængende dokument.

Som vist i dette eksempel fra IPG Media nedenfor, kan konsekvent anvendelse af virksomhedens brandfarver have en dramatisk effekt.

report design

Source

Men du skal ikke være bange for at sætte dit eget personlige præg! Bare fordi dit design er i overensstemmelse med din virksomheds branding, betyder det ikke, at der ikke er plads til noget kreativitet.

Du kan bruge dine virksomheds centrale brandelementer gentagelig for at skabe et sjovt design, der stadig er kortfattet. Dette rapportdesign fra Maine Tourism blander nogle sekundære farver med de centrale brandfarver for at give rapporten et unikt udseende.

report design

Source

Hvis du ikke allerede har gjort det, så tjek Venngages My Brand Kit. Vi har gjort det endnu lettere at anvende din virksomheds brandfarver, skrifttyper og logoer på alle vores skabeloner!

via GIPHY

Du skal bare uploade dit firmalogo, og tilføj din virksomheds skrifttyper og brandfarver, og opret derefter dine egne brandede skabeloner med et enkelt klik!

via GIPHY

5. Visualisér dine data ved hjælp af søjlediagrammer, linjediagrammer, boblediagrammer og cirkeldiagrammer

Datavisualiseringer i en lang rapport behøver ikke at være så fine.

Jo simpelt, jo bedre, faktisk!

Brug af forenklede diagrammer som linjediagrammer, søjlediagrammer, boblediagrammer og store tal diagrammer betyder, at du ikke risikerer at forvirre dine læsere, og deraf vil det ikke være så svært for dem at forstå dine diagrammer.

Disse grundlæggende diagrammer kan være meget engagerende, hvis de er integreret smart i dit overordnede design. Tjek dette årsrapport design fra Hall Family Foundation, der bruger meget basale data visualiseringsteknikker (store tal diagrammer og søjlediagrammer) med stor effekt.

report design

Source

Bare sørg for, at du bruger diagrammer der passer til den type data du har, og til den meddelelse eller det budskab, du prøver at formidle. Her er et par retningslinjer for, hvilke diagrammer der skal bruges i hvilke situationer:

  • Brug linjediagrammer til at fremhæve diverse trends gennem tiden
  • Brug søjlediagrammer og boblediagrammer til at vise forskel mellem kategorier
  • Brug store tal diagrammer for at understrege de centrale præstationsindikatorer

Et sidste tip til visualisering af data i rapporter: medtag beskrivelser for alle diagrammer eller tabeller for at tilføje kontekst til læsere. Som vist nedenfor, skal hvert diagram have en ledsagende tekst (mindst en overskrift), der giver afklaring og forklarer de vigtige tendenser i diagrammet.

report design

Hvis du ikke er sikker på den bedste måde at visualisere dine data på, skal du kigge efter inspiration hos vores statistiske infografikker. Mange af de samme visualiseringsteknikker, der bruges i datatunge infografikker, fungerer også overraskende godt i rapportdesign.

6. Brug et 2-kolonne layout for en optimal læsbarhed

Rodet, uorganiserede rapporter ser ikke kun uprofessionelle ud, men de kan også være forvirrende!

Et øjeblikkeligt turn-off.

via GIPHY

Hold dine rapporter organiseret ved at bygge dem på et gitter – ideelt et 2-kolonne gitter, som vist i dette rapportdesign fra Global Fund for Children. Et gitter giver en visuel struktur til en rapport, forhindrer visuelt rod og skaber en tilfredsstillende følelse af rytme i designet.

report design

Source

Design af et 2-kolonne gitter vil også forhindre at dine afsnit bliver for brede. Den optimale læsbarhed er omkring 60-70 tegn per linje, hvilket normalt fungerer fint i de fleste 2-kolonne layout.

report design

7. Efterlad masser af blanktegn i dit rapportdesign

Blanktegn, et tomt rum mellem hvert stykke indhold på en side, er et væsentligt element i ethvert godt design.

Den perfekte mængde af blanktegn skaber et afbalanceret og behageligt design, mens en mangel på blanktegn kan skabe et trangt og uafsluttet design. Bare kig på, hvor stor forskel en smule blanktegn kan gøre hos et enkelt design:

report design

Denne rapport fra Samsung Fire & Marine Insurance er bare en hentydning til et ekstremt eksempel på blanktegn i praksis, men du forstår pointen. Blanktegn omkring teksten, tal og billeder kan hjælpe dig med at lave et let, elegant og afbalanceret design:

report design

Source

Når det drejer sig om tilføjelse af blanktegn til dine rapporter, skal du huske, at et teksttungt indhold kan være meget kedeligt for læserne. Sørg for at opsummere dine oplysninger, opdel tekst i mindre sektioner og tilføj nogle blanktegn mellem disse sektioner for at forhindre at siderne bliver alt for rodede.

report design

Blanktegn er især vigtigt i informationstætte rapporter, som let kan se tunge og overvældende ud. Ved at bruge brede margener omkring tekstsektioner og diagrammer kan vi forhindre, at vores rapporter ser alt for sammenpresset ud.

8. Anvend de samme visuelle motiver på hver side af dit rapportdesign

Konsistens er meget vigtig for et fantastisk rapportdesign. Da din tekst og grafikker ændres fra side til side, skal de have lignende designelementer, der forbliver opretholder en vis overenstemmelse fra side til side, for at få alle sider i din rapport til at se sammenhængende ud.

Disse konsistente designelementer (eller motiver) kunne være billeder, illustrationer, ikoner, eller endog blot former!

Nedenunder kan du tage et kig på et årsrapport design, der opretholder overenstemmelsen mellem diverse designelementer. Den enkle stribe langs højre side af siden skaber den væsentlige visuelle konsistens for at koble designet sammen.

report design

For at tilføje motiver til dine rapportdesign i Venngage skal du gå til vores Ikonbibliotek, som findes i den venstre panel af designværktøjet. Du kan filtrere søgningen gennem biblioteket efter kategori:

report design

Eller søg efter de specifikke ikoner efter nøgleord ved hjælp af vores søgefelt. Når du bruger denne type søgning, kan du endda filtrere din søgning for at finde flerfarvede ikoner eller enkeltfarvet ikoner (som kan tilpasses til enhver farve)!

report design

9. Brug farveblokke til at gruppere relateret information

Layouttet og designet af en rapport skal understøtte læsernes forståelse af informationerne som findes i denne rapport. 

For eksempel kan vi bruge grundlæggende designelementer (som farveblokke, linjer og grænser) til at indikere, hvilke oplysninger der hører sammen. Dette gør det lettere for vores læsere at fordøje disse oplysninger langt hurtigtere.

report design

Lad os tage et kig på, hvordan dette kan hjælpe os med at designe diverse datatunge sider i vores rapporter.

Datatunge sider kan være visuelt overvældende pga et væld af datapunkter, linjer og søjler, der kæmper for at henlede vores opmærksomhed. Ved at opdele disse sider i flere definerede sektioner, kan vi lave et rapportdesign i dashboard-stil, der er meget lettere at forstå:

report design

Undervurdér aldrig magten der ligger i farveblokke!

10. Medtag et bilag med detaljerede tabeller og grafer

For at undgå at overvælde dine læsere med alt for meget information på en gang, skal detaljerede tabeller og grafer udelades fra hoveddelen af rapporten og medtages i et bilag i stedet for.

På denne måde vil de interesserede læsere have mulighed for at gå igennem dit indhold meget grundigt, mens selve kernen i rapporten forbliver kort og flot.

Når du opretter tabeller til dine bilag, er der et par designtips, du skal huske på:

  • Brug en lys farve til at skelne hovedet fra datarækkerne.
  • Skift farven på datarækkerne mellem hvid og lysegrå for at gøre tabellen let at skimme.
  • Brug farvede felter til at henlede opmærksomheden på de vigtige værdier i tabellen.

report design

For at designe en effektiv rapport skal man inkludere den rette mængde af information. Dit mål i rapporten skal være at angive de vigtigste pointer og understøtte dem ved hjælp af de passende grafikker. Eventuelle oplysninger ud over dette bør henvises til et bilag.

Bonus: Tilføj et attraktivt omslag

“Døm ikke bogen på dens omslag” kan være et godt råd i dit daglige liv, men sandheden er, at folk stadig gør det—og det skal du tage i betragtning, hvis du vil have folk til at blive imponeret over din rapport.

For trykte dokumenter skal du overveje at bruge et omslag, som har et engagerende foto, illustration eller noget andet design på. Sørg for, at det er et billede, der udtrykker din brandidentitet eller det emne, der er relevant for rapporten. Det er også en god ide at finde noget, der svarer til rapportens tone; hvis det er optimistisk, alvorligt eller konfliktfyldt, skal du vælge et billede, der hjælper med at formidle disse følelser.

attractive report cover

Source

Selv hvis dit rapportomslag tager en ret minimalistisk tilgang (med et design, der består af lidt mere end titlen på rapporten), tilføjer det stadig en hel del mere professionalisme, end der ville være med intet omslag overhovedet.

 

Konklusion

Selv hvis indholdet af din rapport er tørt, behøver rapporten ikke at være sådant. Med disse 10 gode råd til rapportdesign i tankerne, kan du oprette dokumenter der er lette at fordøje og behagelige at læse.

Start dit næste rapportdesign med en af vores mange rapportskabeloner.

Flere rapport designguides:

55+ Brugervenlige Årsrapportskabeloner, Eksempler & Tips

annual report design templates

Sådan laver du en succesfuld markedsføringsplan (+ Markedsføringsplan Skabeloner)

marketing plan

12 Eksempler På Fantastiske Præstationsvurderinger (+ Eksperttips Fra en HR-manager)

10 Gode Råd Til Design af Rapporter Som Du Bør Følge I 2019
Rate this post